Antikke møbler
Last modified: onsdag, 30. november 2011 - 14:57
Hvis du har brug for lidt afveksling fra nutidens rene linjer og minimalisme, er antikke møbler et både billigt og godt valg. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at blande nye og antikke møbler, og resultatet er som oftest et rum mere dynamik og sjæl end før. I denne artikel giver vi dig det store kørekort i antikke møbler, med alt hvad dertil hører af råd og tips om indkøb, prissætning, vedligehold og meget andet. Desuden kommer vi med et par gode bud på, hvor du kan finde det største udvalg af antikke møbler på nettet og ude i det virkelige Danmark.
Hvad er antikke møbler egentlig?
Normalt defineres noget antikt som værende noget, der har en alder på over 100 år. Det kan være et møbel, et kunstværk eller et stykke musik, men fælles for dem alle er altså at de har mindst et århundrede på bagen. Når det gælder møbler kan man dog bøje denne ellers klare definition en smule, ved at lade nyproducerede versioner af antikke møbler komme med i ’klubben’. På den måde omfatter antikke møbler blandt andet også de meget populære replica møbler, som er reproduktioner af forskellige gamle møbelklassikere.
Hvor køber man antikke møbler?
Selvom antikke møbler godt kan lyde som en meget homogen gruppe af møbler, er der faktisk stor forskel på kvalitet og ikke mindst pris inden for begrebet antikke møbler. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at købe en antik stol på et loppemarked for 200 kroner, mens en sjælden lysekrone fra samme årgang kan gå for mange hundrede gange højere beløb. Så når man skal besvare spørgsmålet om hvor man købe antikke møbler, er det nødvendigt at dele svaret op i de forskellige typer antikke møbler. Her er en lille guide:
- Almindelige antikke møbler – Her er der typisk tale om gamle møbler fra forskellige stilperioder, som ikke bliver solgt efter navnet på deres arkitekt eller lignende. Disse møbler er meget udbredte, og findes blandt andet på loppemarkeder, i den blå avis og sommetider også i nogle af de store danske auktionshuse.
- Navngivne antikke møbler – Hvis et antikt møbel er designet og/eller udført af en kendt og efterspurgt arkitekt eller designer, taler man om navngivne antikke møbler. Her er prisniveauet som regel en del højere end i ovenstående kategori, men til gengæld kan køb af denne type møbler også ofte betragtes som en investering for livet. I sagens natur kan der ikke produceres flere af samme møbler, og prisen vil derfor ofte vise sig at stige efter købstidspunktet. Denne typer møbler findes i specialiserede antikvitetsforretninger, auktionshuse som Lauritz.com og på online fora – for bare at nævne et par af mange platforme.
- Reproducerede antikke møbler – Denne kategori går også under navnet ’replica møbler’. Her er der tale om helt nyproducerede møbler, som er udført efter antikke arbejdstegninger eller efter et antikt møbel. Denne type møbler kan ikke på samme måde som ovenstående kategorier betragtes som investering, men til gengæld er prisen meget rimelig og kvaliteten typisk utrolig god. Disse møbler findes på en lang række webshops, som udelukkende beskæftiger sig med disse reproduktioner.
Hvordan vedligeholder man antikke møbler?
Man hører jo ofte at vurderingsprisen på antikke møbler falder hvis man restaurerer dem eller ombetrækker dem, men sådan behøver det bestemt ikke at være. Nærmest tværtimod kan det meget ofte godt betale sig at få rengjort sine antikke møbler, så de fremstår så flotte og rene som overhovedet muligt i en salgssituation. Hvis møblerne slet ikke skal sælges, er det omvendt udelukkende op til jeres personlige smag, om det giver mening at få ombetrukket eller malet de antikke sager. Det skal dog siges at mange bliver overraskede over det høje priser på ombetrækninger, som skyldes at dette håndværk er et af de eneste tilbage, som kun kan udføres af danske fagmænd. Derfor er konkurrencen meget lille, og det afspejles desværre også i prisniveauet.
Hvordan bedømmer man prisen på antikke møbler?
Hvis der er tale om antikke møbler som bliver solgt med navnet på deres ophavsmand og måske endda navnet på møblet, kan prisen tjekkes ved at kigge efter afsluttede handler på de store danske auktionssites. Er der tale om unavngivne antikke møbler, bliver det straks en mere kompleks affære at vurdere hvilken pris der er fair. Her handler det i højere grad om mavefornemmelse end afsluttede handler, da det afsluttende hammerslag på ukendte antikke møbler kan variere helt utrolig meget. Hvis du har mulighed for at tage møblet hen i det lokale auktionshus, kan du i mange tilfælde på møblet vurderet for et rimeligt gebyr. Men husk ligegyldigt hvad, at indenfor antikviteter og dermed også antikke møbler, er det nærmest en dødssynd, ikke at forsøge at prutte lidt om prisen. Gå efter et nedslag på 15-20%, eller hvad der nu føles passende i situationen.